Min diagnose!

Nogen gange gad jeg godt, at jeg bare kunne få én god idé – forfølge den – finpudse den – færdiggøre den og så få en ny idé osv. Ligesom min kære ven, Tim Christensen, der virker som en mester i netop den slags inspireret, perfektionistiske fordybelse. Men for mig er inspirationen mere som at åbne døren til et overfyldt pulterrum. Idéerne vælter ned over mig som frihedsberusede plysdyr og sække med tøj, der eksploderer på gulvet i regnbuefarvet kollager af strømper, trøjer og enlige vanter. Midt i kaosset står jeg så, som et andet kunstnerisk diagnosebarn!

Jeg kan se en flashback filmscene for mig: Den aldrende læge sender et strengt blik henover hornbrillerne til min bekymret mor. Imens sidder jeg fraværende ved siden af og nynner en melodi ind i min diktafon, skriver en tekst idé ned på en serviet og brainstormer nye bandnavne. Lægen rømmer sig selvhøjtideligt før domsafsigelsen, “Ja, lille Winther-John har kronisk kreativ adhd.”

Måske rammer jeg tidsånden ved at supplere undskyldningen for mine manglende blogindlæg i den seneste tid med et medicinsk funderet (eller i dette tilfælde “medicinsk fantaseret”) forklaring? Nå, men under alle omstændigheder har pausen herinde bl.a. resulteret i at mit første bogprojekt snart er mere end bare mit eget private projekt. Jeg har netop oploadet det endelige manus til min bog om sangskrivning (og alt det rundt om), “Skriv Hits & Sælg Dem, – kreativ på den kommercielle måde og den 26 sept kan den købes! (mere info følger). I den har jeg samlet skrivetips, guldkorn og sjove historier bag om de sange jeg har været så privilegeret at være en del af.

Cover_billede_gruppe

Imellem omskrivninger og tilrettelser har jeg også spillet nogle helt særlige festivalkoncerter med Peter Belli. I stuvende fyldt telte og pladser har voksne mænd og kvinder grædt tårer af bevægelse. Ulven har sunget som gjaldt det livet og selv garvede anmeldere har mærket magien og forkælet os med op til 6 ud af 6 stjerner! flere gange!  Desuden har mit indre diagnosebarn også drevet mig til at “skrive udenom” på bl.a. den semi-selvbiografiske skilsmisseroman, som jeg tidligere har nævnt herinde (nu i dialog med et forlag om den). Mine overspringshandlinger har også været omkring en temmelig provokerende udformet selvhjælpsbog (også inspireret af virkelige begivenheder i og udenfor et ægteskab), så er der “kapelmesterens dagbog” som er ved at tage form på den igangværende afskedsturné (sidste koncert i Amar Bio 28 dec) foruden sangskrivning til forskellige projekter, selvfølgelig;-)

IMG_4246
Smukfest 2017

Med så mange projekter i gang er man i overhængende fare for at ende som “drengen der råbte ulv” (no pun intended), hvis man ikke får lukket noget. Men de gode folk på Koda, DPA og DJBFA (musikrettighedsforvaltere + brancheorganisationer, red.) fik mig på rette kurs ved at levere en deadline i form af et workshop jeg skal holde med udgangspunkt i sangskrivningsbogen (den første er 27 sept i Kbh, stadig nogle få pladser, så meld dig til ved nedenstående link! Gratis for Koda medlemmer). Så kom der tryk på at få den klar til tryk!

https://dpa.org/nyhed/skriv-hits-saelg-dem

Nu glæder jeg mig som et lille (kreativt hyperaktiv) barn til at stå med den færdige bog i hånden. Sommerfuglene spreder allerede en spændt forventning i brystet ved tanken om at omverdenen (eller den lille del der interesserer sig for sangskrivning og tankerne bag) snart kan åbne den bog. Jeg håber virkelig, at andre kan blive inspireret af mine musikalske værktøjer, tanker og anekdoter og tænker at poste et gratis kapitel i næste blogindlæg (så hvis I har forslag til dele af sangskrivningen der kunne være interessant der, så sig til).

Men bedst af alt … nu tør jeg igen åbne døren til pulterrummet;-)

 

 

 

 

Skrevet af

Sangskriver, ordsmed, musiker, livsnyder og fraskilt far til to.

6 thoughts on “Min diagnose!

  1. Godt skrevet! Hyggeligt at se dig forleden:) Kh. Morten

    Med venlig hilsen

    T o n e T o n e Morten Buchholtz Vendersgade 6 DK1363 Cph. K mb@tonetone.dk +4520215522

    > Den 1. sep. 2017 kl. 05.57 skrev Det som Winther-John skriver… : > > >

    Liked by 1 person

  2. Hej Marcus
    Jeg synes det kunne være fedt at vide hvordan du arbejder med en kunstner som Tim Christensen. Når du skriver tekster til ham skriver du så hele teksten? Arbejder I sammen om teksten. Skriver du dele af den eller det hele. Hvordan har arbejdsgangen f.eks været omkring “Two is a crowd”?
    Glæder mig til at læserne din bog.

    Like

  3. Stort tillykke Marcus! Er vild med din ærlige facon.. glemmer i øvrigt aldrig skiltet over Åkes værksted: Et ægte geni mestre kaos..
    øver mig personligt stadig 🎷🎉🎸🎪🦋🎻👏🎭💪❤️🍀⛵️🍭🍹🥁🎤🎧🤹‍♂️

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s