On The Road Again … for sidste gang!

Guns N Roses kørte på fuld skrue på mit teenageværelse, gutterne og jeg drak Jack Daniels i smug og drømte om at fyre den af på scener og i backstagerum, som jeg nærstuderede i musikvideoer, flittigt optaget fra MTV på mine forældres VHS maskine. Kort derefter skyllede grungen sin Doc Martensklædte bølge ind over DK og vores band (ITW) var klar til at surfe sammen med ligesindede som Dizzy, Kashmir &  Psyched Up Janis (sorry Sune, men for mig var I en del af bølgen 😉 ) En drøm som, for enhver rationelt tænkende tilskuer, var imod alle odds få år forinden. Men virkeligheden er kun som folk siger den er, indtil du får skabt en anden.

I bakspejlet er det fascinerende, hvordan så mange af de tidligere skeptikere og hånere glædeligt accepterede og endda deltog i den nye virkelighed, vi havde skabt. Rocknroll trip´et kræver nemlig også deltagelse af et publikum, hvis det skal være rigtig sjovt. På landevejen har vi fornøjelsen af at tilbringe nogle timer med et tændt publikum. Som Askepot har de sat hverdagen på standby, trukket i deres stiveste puds og er med på “koncert-legen” i vores selskab. Dagen efter, når den store grå lampe igen bliver tændt og de sidder på toilettet og fortryder den foregående aftens blanding af bajere, shots og tvivlsom shawarma natmad, triller vi så videre til næste by, før bandbussen bliver til et græskar.

Men det handler ikke kun om det, der foregår på og foran scenen. Der er jo også det sagnomspundne, forjættede land, som kun er de særligt udvalgte forundt, bag scenen. Det allerhelligste, hvor den magiske treenighed sex, druk & rock n roll når uanede dekadente højder! Eller …? Tjo, jeg har da oplevet alle 3 elementer backstage. Det er jo også en del af “legen” og nogle vil gå langt for at få adgang hertil. F.eks. da vi spillede på et gymnasium (tror jeg) med Hvalerne og havde backstage ved siden af et kopirum. På et tidspunkt blev ark med kopieret bryster skubbet under døren, en adgangsgivende billet, naturligvis. Backstage kan også være katalysator for drengestreger og manddomsprøver. En koncert på Femøren (det år vi i øvrigt satte rekord for største mængder øl indtaget af ét band backstage) udviklede sig bagefter til en gi´ lammere konkurrence, som Troels (vores bassist) pludselig vandt, da han brækkede tommeltotten på vores lysmands skulder.

Når man får børn er der dog visse ting, der ændrer sig. I turnéperioder befinder man sig nærmest i en konstant jetlag tilstand, fremkaldt af at vende døgnet hver 4.dag. I en særlig travl periode tog én af mine venner sin ugentlige afsked med familien, guitartaske over skulderen og kuffert i hånden, hvortil hans unge datter så spurgte sin mor, “skal far hjem nu?”.

fullsizerender
Belli-holdet i en backstage skurvogn med “Fernet Branca Kufferten”.

I dag spiller jeg årets første koncert med en levende legende. Det er Peter Bellis afskedstur (der slutter ved udgangen af 2017) og sikke en fest vi har haft de sidste 5 år. Men det er for tidligt at gøre regnskab og være vemodig, for lige nu glæder jeg mig bare til, at få mit fix af turnélivets magiske parallelvirkelighed på spillesteder, festivaller, hoteller og tankstationer i det ganske land. Her 20 år efter den første smag lokker landevejen nemlig stadig. Nu handler backstagedelen dog ligeså meget om slikskålen, kaffe og en god snak som “alt det sjove”.

Ulven (Peter Belli) har været på landevejen i 50 år! June og ham valgte for år tilbage altid  at have deres egen backstage med, i form af autocamperen “Belli 2″. De har i det hele taget stædigt defineret deres egen utrolige virkelighed i en livstid. Det er nok de færreste, der f.eks. har hørt en studievejleder foreslå dette som en mulig karriere, “Ja, start som teenidol, stik så af med tivoli og køre dødsdromen, vend tilbage til musikken som dansktopstjerne, kør tv banko i nogle år, skuespiller, genfødt rocksanger, stemme til tegnefilm …”.

6294-0
Backstage i sommerlandet med “Belli 2″. (fra venstre; Thomas Stengaard, Peter Belli, Jesper Thomsen, Mig, June Belli, Mads Løkkegaard)

Peter & June er et inspirerende eksempel på det jeg så småt begyndte at opdage for 20 år siden. At man kan skabe sin egen virkelighed! Og det skylder man vel sig selv i det ene liv man har. Om så det gælder kærligheden eller karrieren eller (helst) et godt mix af det hele. Jeg taler ikke, om at isolere sig i en drømmeverden. Tværtimod, det handler om at deltage i livet ved at vælge til og fra, så man er tro mod sig selv. Det er ikke en kamp imod den bestående virkelighed, det er en kreativ livsproces.

Om nogle timer står vi så backstage i Holbæk og skåler som altid i et pre-show whiskyshot (Four Roses). Troels børster tænder, Kenni trommer på bordpladen, Per joker med June, Peter nikker og så går vi mod scenen.

Håber vi ses derude …

Sjov på landevejen anno 2013.

 

 

Skrevet af

Sangskriver, ordsmed, musiker, livsnyder og fraskilt far til to.

2 thoughts on “On The Road Again … for sidste gang!

  1. Ja den lammer kan jeg stadig huske…..omend det først var dagen efter at smerterne for alvor tog til. Sikkert på grund af vores legendariske indtag på dagen 😊.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s